Besøg Rezetstore.dk
Velkommen til InFashionTimes.com, online destination for mode!
This webpage contains affiliate links. We may earn commissions for purchases made through affiliate links in this webpage. For more information, please read our Affiliate Disclaimer Policy.

rezetstore

På rezetstore.dk finder du alle de bedste sneakers fra alle de store brands som NikeadidasPumaReebokNew BalanceAsics og mange andre. Vi har også et stort udvalg af moderne tøj og cool accessories. Uanset om du er på udkig efter de mest populære sneakers, hvide sneakers, klassiske sneakers eller går efter mere specielle sneaker releases som Yeezy, så finder du dem blandt vores store og nøje selekterede udvalg. I vores store webshop kan du også shoppe moderne streetwear, ligesom du kan gå på opdagelse blandt et hav af accessories fra alle de store brands. Vores store udvalg er grundigt udvalgt fra en lang række kendte brands som The North FaceadidasNike og mange flere.

Rezet Store er den førende danske sneaker-destination, og har været med siden 2011, hvor vores passion for sneakers lige siden er blevet delt med loyale kunder og dedikerede sneakerheads. Vores første fysiske butik åbnede i 2011 i Rådhusstræde i indre København – og idag er vi oppe på at have syv butikker rundt i de største danske byer. En kombinationen af et renskuret design-koncept, stærkt community i sneaker-miljøet, et nøje kurateret udvalg af sneakers og et stort fokus på de lokale miljøer, hvor butikkerne er placeret, har været med til at gøre Rezet Store til det foretrukne valg, når det kommer til sneakers.

Det hele starter i en gammel københavner-lejlighed midt i indre by i slutningen af 2010, hvor medstifterne Mathias Bruun Christensen og Kasper Mølgaard Nielsen tager det første spadestik til en forretning, der sidenhen viser sig at blive en vigtig spiller på det danske retailmarked. Akkompagneret af deres tidligere arbejdsgiver og grundlægger af Unisport, Henrik Bousager Larsen, giver de hinanden håndslag på at åbne den første Rezet butik i København.

Det hører med til historien, at Henrik i 2008 sælger Unisport til en islandsk investeringsfond, og derefter sammen med sin kone og to små børn flytter til Spanien, nærmere bestemt Ibiza. Her åbner han på baggrund af sit indgående kendskab til de store sport-brands den første egentlige Rezet butik i en lille by ved navn Santa Eularia. Lysten og modet til at videreføre det nystartede eventyr i Danmark fører ham imidlertid tilbage til Mathias og Kasper, og i april 2011 åbner den første Rezet butik således i den selv samme førstesalslejlighed i Rådhusstræde. Ganske kort tid efter åbningen taber Henrik ulykkeligvis en kort og intensiv kamp mod cancer. Det ændrer selvsagt præmissen for butikken, og det besluttes at lukke den spanske filial, og rette fokus mod at bygge den nye forretning i Danmark op.

Blandingen af en fælles passion for sneakers og sportswear, og en iboende iværksætterlyst danner efterfølgende grundlaget for Rezet’s virke som butik og webshop. Videreført i Henriks ånd markerer Rezet sig hurtigt som en uundgåelig brik på den urbane fashion scene i København. I de efterfølgende år løber der en del vand igennem åen, og efter fire år er Rezet parat til at tage forretningen til de nye højder.